Online værktøjer til at gribe kunden inden de forlader din hjemmeside

Online værktøjer til at gribe kunden inden de forlader din hjemmeside

Nu har jeg skrevet et par artikler omkring Google Analytics, og der vil også komme flere løbende i fremtiden. I dag vil jeg dog fokusere på et par værktøjer som kan hjælpe dig med at gribe de besøgende inden de forlader din hjemmeside.

Google Analytics er et rigtig godt stykke værktøj til at få indblik i hvorledes dine kunder bevæger sig rundt på din hjemmeside, hvor de kommer fra, hvad de søger på og hvor de forlader din hjemmeside. Hvad Google Analytics ikke viser dig er hvorfor de forlader din side, om de har problemer med at kontakte dig og om du har placeret de forskellige elementer på din hjemmeside de rigtige steder.

Her kan man bruge nogle andre effektmålingsværktøjer der er tilgængelig på nettet, og jeg har taget 2 (Se venligst kommentaren i bunden, hvorfor jeg har fjernet userfly.com fra listen) 1 af dem ud i dag, som jeg vil fortælle om.

Userfly.com

Userfly.com er et stykke online software der optager din kundes musebevægelse rundt på din hjemmeside. Userfly.com er gratis, så længe du holder dig til at optage hvad maks. 10 kunder laver på din hjemmeside om måneden. Man kan sagtens udvide med flere kundeoptagelser, men så begynder det at koste. Ikke fordi det er så dyrt, du kan se priserne på userfly.com her. Userfly.com er intet mindre end et fantastisk stykke værktøj til dig der vil have mere indblik og forståelse for din kunders adfærd.

Produktet er simpelt at komme igang med:

  1. Opret dig som bruger på www.userfly.com
  2. Indsæt den lille javascript kode på din egen hjemmeside, så langt nede på siden, lige inden du lukker dit </body>-tag.
  3. Herefter logger du dig ind på userfly.com og vupti, kundefilmene ruller ind :)

Brug de film der bliver lavet til at rette og forfine de sider hvor dine besøgende har problemer med at navigere rundt på.

Læs mere på www.userfly.com.

Feng-GUI.com

Et stykke online værktøj der viser hvorledes dine kunder ser din hjemmeside vha. et par virtuelle menneskeøjne. Feng-GUI prøver at vise det samme som øjet gør, når det læser tekster og ser på billeder. Det laver en virtuel registring af hvordan øjet vil bevæge sig ud fra et billede du uploader. Efter du har uploadet billedet skaber Feng-GUI et heatmap som viser hvor på billedet en bruger ville se og hvor meget fokus det ville få fra brugeren.

Hvad kan jeg bruge Feng-GUI til

Du kan bruge det til at se de steder på din hjemmeside, hvor du forventer at der er meget fokus fra din bruger, men ingen alligevel trykker. Du kan også ud fra den test du laver, se om dine billeder og budskaber på hjemmesiden fanger de besøgende eller om de slet ikke ser dem. Feng-GUI er gratis og kan bruges til at teste både hjemmesider, billeder og annoncer af og om de fungere som forventet.

Alternativer til Feng-GUI

Der findes selvfølgelig alternativer til Feng-GUI. Alternativet er at lave en desideret brugertest, hvor man kalder x antal bruger sammen for derefter at sidde og overvåger deres handlinger på ens hjemmeside. Det er dog en temmelig bekostelig affære og bliver som regel benyttet af større virksomheder, såsom TDC, når de skal teste om deres nye selvbetjeningsmiljø eller hjemmesides logik af over for deres kunder.

Du kan læse mere om Eyetracking og dets histore på wikipedia.

Læs mere på www.feng-gui.com.

Person bag "skrivemaskinen"

Niels Kristiansen er en erfaren webdesigner og udvikler, som har arbejdet for virksomheder som f.eks. TDC, Novo Nordisk, SEAS-NVE, Denlux og Contex. Hans erfaringer spænder over 8 års erfaring med online design, udvikling, projektledelse og markedsføring på internationalt plan. Det seneste projekt er undervisning i Google Analytics